Drift af transportbånd

Motordrevne båndtransportører

Et transportbånd med ende-drev er præcis, hvad det lyder som. Drevet er placeret i enden af båndet og driver det ved at sætte den sidste rulle på transportbåndet i gang. Ideelt set bør drevet være placeret ved båndets ende og ikke i starten for at »trække« båndet eller kæden. Denne type drivning kan også kaldes "hoveddrivning", da godset transporteres mod drivningen, "transportbåndets hoved". Der findes også ende-drevne transportører med drivningen placeret i starten af båndet. Disse transportører driver transportbåndet ved at "trykke"/"skubbe" båndet eller kæden, hvilket betyder drift af transportørens første rulle.

Centreret kørsel

En transportør med centreret drivning, også kaldet midtermonteret drivning, betyder, som navnet antyder, at drivaggregatet er placeret langs transportbåndet. Enten under eller på siden. Dette betyder, at drivaggregatet ikke driver nogen af enderullerne, men en drivrulle under båndet. Dette konstrueres oftest ved hjælp af to returruller på hver sin side af en større rulle, som drivaggregatet driver. Denne type mere kompleks drivning gør, at disse transportører oftest er dyrere end enderdrevne transportbånd.

Integreret fremdrift

I begge de tidligere drivtyper er drivaggregatet monteret udvendigt på båndet. I denne drivtype er motoren derimod placeret inde i drivrullen. Transportbånd med integreret drivning kan have drivrullen placeret i den ene ende eller centreret, men behøver ikke nødvendigvis at være placeret i midten.

Placering af drevet

Drevets placering angiver ikke kun, om det er monteret i enden eller i midten, men også på hvilken side motoren er placeret. Venstre og højre bestemmes ud fra, om du ville have kørt fremad på båndet; i så fald er din venstre side = monteret på venstre side. I et integreret drev er motoren jo ikke monteret på nogen bestemt side, og derfor angiver højre/venstre i dette tilfælde, på hvilken side kablet sidder.

Direkte kontra indirekte drivning

Takket være eksternt monterede motorer kan transportbånd både have direkte og indirekte drivning. Dette gælder derfor ikke integreret drivning.

Direkte drev er ikke et så kompliceret alternativ og er derfor normalt det mest økonomiske valg. I en konfiguration med direkte drev driver motoren transportbåndets drivrulle direkte. Ved indirekte drev drever motoren derimod drivrullen via f.eks. en række tandhjul eller en kæde. Kæden, også kaldet tandrem, kaldes i dette tilfælde drivlinjen. Indirekte drivning kan resultere i tab af kraft mellem motoren og tandhjulene/kædehjulene. Konfigurationen er dog meget anvendelig, da den tillader en ændring af omdrejningstallet mellem motoren og drivrullen – hvilket gør det muligt at køre transportbåndet med nøjagtige hastigheder eller med hastigheder, som ellers ikke kunne opnås.

Hvis I ønsker at kunne køre transportbåndet med flere forskellige hastigheder, er en frekvensomformer en mulighed, I bør overveje. En frekvensomformer er et godt alternativ, hvis I har enkeltstående transportbånd, der ikke styres af et styresystem. Hvis I har et eksisterende styresystem, kan transportbåndet ofte tilsluttes dette, og hastigheden kan styres via styresystemet.

Hvad I skal overveje, når I vælger drivform

Når det gælder valget af drivtype til jeres kommende transportbånd, er der tre vigtige spørgsmål, man bør stille sig:

• Hvilken type båndtransportør har I brug for det?
• Hvilken drivkraft har I brug for?
• Hvor stort et areal har I?

Den type transportør, I har brug for, er den absolut vigtigste faktor. Dette skyldes, at ikke alle transportører er kompatible med alle typer drivsystemer. Derudover afhænger både den mulige drivkraft og den plads, I har brug for, af den type transportør, I vælger. Hvis der for eksempel ikke er plads til en motor ved transportbåndets ind- eller udløb, kræves der et centreret eller integreret drivsystem.