Finansiering ved køb af lagerautomat?
Når man køber lagerautomater, såsom elevatorautomater eller paternosterreoler, er der næsten altid mulighed for at finansiere købet gennem leasing. Det spørgsmål, I måske stiller jer, er så: Hvordan fungerer leasing, og hvorfor vil man benytte sig af det?
Lagerautomaterne som sikkerhed
Leasing af lagerautomater er muligt, fordi der findes finansieringsselskaber, der kender og forstår værdien af forskellige typer industrimaskiner og derfor godkender dem som sikkerhed.
Finansieringsselskabet fungerer altså som leasinggiver mellem leverandøren af lagerautomaten (f.eks. Relevator) og dig som køber – hvilket giver mulighed for at købe udstyret via en månedlig ydelse, mens du bruger udstyret. På den måde får man en lavere og fast månedlig ydelse i stedet for et stort engangsbeløb lige ved købet. Finansieringsselskabet tjener til gengæld en lille fortjeneste i form af renter.
Hvorfor finansiere?
Der kan være mange forskellige grunde til, at virksomheder vælger at finansiere køb af forskellige aktiver, men nedenfor har vi listet nogle årsager, der måske kan hjælpe jer med jeres køb af lagerautomater.
Godt for likviditeten
Som nævnt ovenfor betyder leasing af lagerautomater, at man får en fast månedlig udgift i løbet af lagerautomats levetid, i stedet for at skulle betale et stort engangsbeløb ved købet. Indvirkningen på jeres pengestrøm ved et finansieret køb kontra et kontantkøb illustreres i tabellen nedenfor – og det faktum, at man betaler over flere år, er også rimeligt, da en lagerautomat forventes at have en lang levetid. Finansiering af lagerautomater foregår oftest over 36 - 60 måneder, og ved leasingaftalens udløb kan ejerskabet af lagerautomaten overgå til jer som køber mod betaling af udstyrets restværdi.

Nem at budgettere og administrere
Ved at finansiere jeres køb får I et meget klart overblik over, hvad det vil koste hver måned og hvert år at bruge jeres lagerautomater. Vilkårene er faste, hvilket betyder, at den månedlige udgift er den samme gennem hele leasingperioden.
Ingen indvirkning på balancen
Da I ikke ejer lagerautomaten, behøver I ikke at tage højde for afskrivninger, og ligeledes er leasingomkostningerne ved finansiering 100 % fradragsberettigede i driftskapitalen.
Hvis I overvejer lagerautomation og er i tvivl om jeres finansieringsmuligheder, er I velkomne til at kontakte os. Vi har tætte samarbejdspartnere inden for finansiering og kan udarbejde et konkret leasingtilbud med priser og vilkår. Kontakt os via kontaktformularen nedenfor eller på telefon! Via linket her kan I se vores paternosterreol og lagerautomater til salg.
